Dagens forløb

På introdagen kommer du til at lære de grundlæggende færdigheder i paragliding. Vi starter dagen med en kort intro til udstyret og hvordan det bruges i forskellige situationer på jorden.

Når vi har trænet lidt på jorden begynder vi stille og roligt at bevæge os op ad bakken og starte med små nedflyvninger

Introdagen er den perfekte måde at prøve paragliding på og få en følelse af hvad det er for en sport vi her i klubben elsker så højt

I løbet af dagen kommer vi længere og længere op ad bakken, og her vil du for alvor mærke hvad det vil sige at være vægtløs...

Kommer man virkelig i luften første gang?

Ja! - Du kommer til at flyve på din første træningsdag.
Når vi har trænet på jorden og du kan styre skærmen, vil vi begynde at bevæge os op ad bakken, og du vil kunne flyve ned igen.

Introdagen er den bedste og billigste måde at lære mere om paragliding på. Viser det sig at du allerede er forelsket i paragliding ved først flyvetur, kan du melde dig ind i klubben og starte på næste undervisningshold. Har du ikke lyst til det, har du stadigvæk fået en enestående oplevelse ved at flyve paraglider på egen hånd.


Vi afholder undervejs nogle korte pauser, hvor vi sidder sammen og fortæller om, hvordan vores klubliv er, og hvad man kan komme til at opleve ved at flyve paraglider. Sidst på dagen får dagens dygtigste deltagere længere flyveture fra en maksimum højde på ca 40 meter, hvor en flyvetur kan vare halv til helt minut.


En introdag varer normalt mellem 4 til 6 timer afhængig af vejrforholdene. Det nødvendige udstyr inklusiv skærm, seletøj, hjelm og radioer får man man fra klubben under hele introdagen.

Det praktiske

Som elev skal du være i nogenlunde fysisk form, da dine flyveture er betinget af løb ned af bakken, og turen op ad bakken igen.
På dagen skal du blot medbringe egen mad, massere at drikke samt noget praktisk tøj, da der af og til kan være en smule smattet på marken.


Introdagen afholdes ved Hersted Høje naturcenter i Albertslund
Hvis du er interesseret i at prøve en introdag hos os, kan du ringe til chef-instruktør Essie på tlf: 41 67 89 61, eller kontakte os via formularen herunder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores klub, og introducere dig for din nye yndlings hobby

750 kr./person

Kontakt os

Du kan tilmelde dig ved at kontakte os direkte herunder, eller kontakte chef-instruktør Essie på tlf: 41 67 89 61